Excellent 1.BHK BIR
Eddie får sin debut i udstillingsringen til Skue hos Kreds 5 i Hedensted – og gør det fremragende. Nød at vise sig frem med fuld fokus og uden at ænse sine omgivelser og tilskuere, som jo ellers befinder sig pænt tæt på ringen til en udstilling.
Kritik
Maskulin han, prima type, størrelse, harmonisk bygget, god substans og alligevel let bygget, velformet hoved, dejlig mørke øjne, korrekt bid, kraftfuld næseparti, stærk hals, korrekt overlinje, vælvet lænd, prima hale ansætning, velvinklet skulder, anelse stejl overarm, velformet brystkasse, korrekt moderat bagvinkling, prima pels og farve, bevæger sig lidt tæt bag, men let fodet og ubesværet, dejlig temperament.
Resultat
Excellent 1.BHK BIR
Som den eneste schapendoes i klassen var placeringen som nr. 1 og BIR ikke så overraskende, så jeg var mest spændt på vores præstation og kritikken. Begge dele er jeg super glad for. Og vi fik en tur i Store Ring. Der er lidt at lære endnu, men vi er godt på vej, og jeg er megastolt af min lille schapper.



